Skip to main content
Tagteltet
Handelsbetingelser for TagTeltet.dk ApS
 
Disse handelsbetingelser gælder for køb af varer på TagTeltet.dk til levering i Danmark.
 
1. Virksomhedsoplysninger
Webshoppen TagTeltet.dk drives og ejes af:
LejBoxen.dk ApS (Handlende under binavnet TagTeltet.dk ApS)
Kanalholmen 14T
2650 Hvidovre
CVR-nr: 41727632
Mail: info@tagteltet.dk
Telefon: 30 230 480
 
2. Bestilling og betaling
Når du afgiver en ordre på TagTeltet.dk, modtager du en automatisk e-mail, som bekræfter din bestilling. En bindende købsaftale er dog først indgået, når du modtager en endelig ordrebekræftelse eller faktura fra os.
Vi modtager følgende betalingsmidler: Dankort, Visa, Mastercard og MobilePay. Aktuelle betalingsmetoder vises altid ved checkout. Betaling med et kreditkort kan medføre et gebyr afhængigt af korttypen. Det gældende tillæg vises ved kassen.
Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes fra vores lager, eller når klargøringen af din ordre påbegyndes på vores værksted efter aftale. Hvis din ordre indeholder varer, der er produceret eller importeret specifikt til dig (bestillingsvarer), trækkes hele ordrebeløbet ved bestilling, da produktionen straks påbegyndes. Alle priser er angivet i DKK og er inklusiv 25 % moms. 
 
3. Levering og Klargøring/Montage
Vi tilbyder følgende måder at modtage din vare på:
  • Afhentning m. Klargøring & Montage (Anbefales): Hvis du har tilkøbt vores "Klar til eventyr"-pakke, leveres teltet til vores værksted. Vi aftaler en specifik dag og et tidspunkt for montering og oplæring. Afhentning uden monteringsservice er ikke mulig for tagtelte. 
  • Pakkepost (f.eks. GLS): Anvendes udelukkende til mindre tilbehørsprodukter til privat adresse eller pakkebutik. 
  • Fragttransportør (Større forsendelser som tagtelte): Vi leverer udelukkende til kantsten på brofaste øer i Danmark. Forsendelsesomkostningerne inkluderer et emballagegebyr, alt emballage materiale og eventuelle specialproducerede paller, og beregnes ud fra forsendelsens vægt. Den samlede pris fremgår tydeligt før godkendelse af køb. 
Særligt ved levering af tagtelte med fragtmand:
Du skal være hjemme på adressen i dagtimerne på den aftalte leveringsdag. Chaufføren ringer typisk 30 minutter før ankomst. Hvis du ikke er hjemme til at modtage teltet som aftalt, vil eventuelle ekstra omkostninger for genlevering blive opkrævet hos dig. 
 
Vigtigt: Tjek altid varen ved modtagelse
Vi opfordrer dig kraftigt til straks at inspicere alle varer for transportskader ved modtagelsen, før du underskriver fragtbrevet. Tagtelte er store forsendelser, der risikerer skader under transporten. Hvis der er synlige skader på emballagen, bedes du notere dette direkte på fragtsedlen samt straks kontakte os på info@tagteltet.dk med billeder af skaderne. 
 
4. Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fristen udløber 14 dage efter den dag, du (eller en anden person valgt af dig) modtager varen fysisk. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, som leveres enkeltvis, løber perioden fra den dag, du modtager den sidste vare.
 
Undtagelser fra fortrydelsesretten:
  • Hvis du har givet samtykke til, at vi påbegynder vores "Klar til eventyr"-montageservice (udpakning, kontrol og samling af teltet), frasiger du dig fortrydelsesretten på selve serviceydelsen, når arbejdet er udført.
  • Ved køb av varer, der er fremstillet, importeret eller tilpasset specifikt til dig (bestillingsvarer), frasiger du dig retten til fortrydelse ved accept af købet, da produktionen begynder umiddelbart efter bestilling. Dette vil fremgå tydeligt ved køb af den pågældende vare. 
Sådan udnytter du fortrydelsesretten:
Du skal give os klar besked via mail på info@tagteltet.dk eller benytte formularen via linket "Fortrydelsesret" i bunden af vores hjemmeside inden fristens udløb. Du kan ikke fortryde købet blot ved at nægte modtagelse af varen uden at give os besked.
 
Retur og varens stand:
Når du har givet besked om fortrydelse, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Du skal selv betale for returfragten, og du bærer risikoen for varen under transporten. Sørg for, at varen er pakket forsvarligt ind. Store genstande som tagtelte skal pakkes og spændes forsvarligt fast på en palle. Udgifter til returfragt af et tagtelt på en palle er væsentlige og andrager typisk mellem 500-1.500 kr. alt efter transportør. 
Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion. For et tagtelt betyder det, at du gerne må undersøge og teste teltet på jorden, men du må ikke montere det på bilen eller tage det i brug til overnatning. Hvis varen er testet udover dette, betragtes den som brugt, og du vil ved fortrydelse kun få en del eller intet af købsbeløbet retur. Det er TagTeltet.dk ApS, der vurderer varens reelle værdiforringelse. 
 
Refusion:
Hvis du fortryder dit køb, refunderer vi betalingen for selve varen senest 14 dage fra den dag, vi modtager din besked. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret den. De oprindelige leveringsomkostninger refunderes ikke, da serviceydelsen vedrørende leveringen er fuldt udleveret. 
 
5. Reklamationsret (Garanti)
Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret i henhold til købeloven. Det betyder, at du kan reklamere over fejl eller mangler, som viser sig op til 2 år efter leveringen, såfremt disse ikke er opstået som følge af forkert brug, fejlmontering foretaget af dig selv, eller manglende vedligeholdelse. 
Afhængigt af den konkrete situation kan du have ret til reparation, ombytning, pengene tilbage eller et afslag i prisen. 
 
Hurtig afhjælpning via reservedele:
Vores foretrukne og hurtigste løsning på berettigede reklamationer er at fremsende originale reservedele samt en udførlig videoguide til udskiftning, da stort set alle komponenter på vores tagtelte relativt nemt kan udskiftes. Dette sparer dig for besværet med at skulle pakke og returnere et stort, tungt produkt og sikrer, at du hurtigt er køreklar igen.
Du skal reklamere inden for "rimelig tid" efter, at du har opdaget fejlen. En klage inden for 2 måneder efter fejlen er opdaget, vil altid være rettidig. 
Ved reklamation bedes du altid kontakte os på info@tagteltet.dk med en beskrivelse og billeder/video af fejlen, før du foretager dig yderligere. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav (COD) eller uden omdeling. 
 
6. Persondatapolitik (GDPR)
For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger: Navn, adresse, tlf.nr. og e-mailadresse. Vi registrerer og videregiver udelukkende de personoplysninger, der er nødvendige for at kunne levere varen til dig (f.eks. til fragtmanden). Oplysningerne gemmes i 5 år i henhold til bogføringsloven, hvorefter de slettes. 
 
7. Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til info@tagteltet.dk. Hvis vi ikke kan finde en fælles løsning, kan du indgive en klage til:
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
Via naevneneshus.dk 
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du indgive din klage via EU-Kommissionens online klageportal her: europa.eu. Ved indgivelse af klage skal du oplyse vores e-mail: info@tagteltet.dk.